Archive for January, 2005

Sunday, January 2nd, 2005

God jul og godt nytår.
Til de der ikke fik julekort( det var nærmest alle undtagen Olde og Susanne) vil jeg ønske en glædelig jul og et godt nytår. I var i mine tanker men jeg fik aldrig taget mig tid til at skrive. Tak for året der gik, jeg glæder mig allerede til det nye.
December måned var en rigtig julestress-måned for mig. Jeg var helt kulret og havde alt for mange projekter. Den sidste gave blev købt den 23. om eftermiddagen!!! Gudskelov er julen ovre og jeg kan nu se tilbage og må indrømme at jeg nåede det hele alligevel. Vi har haft en uges ferie, hvor vi har nået alt det vi ikke når i hverdagen. I morgen starter det virkelige liv igen……..og vi er klar!!!!

Asta er blevet rigtig fræk og vi kan ikke lade hende være ude af syne, uden at hun finder på noget. En aften hos Nina og Raz, fandt jeg hende på badeværelset i færd med at undersøge en toiletblok( sådan en blå dufte én). Det her billede er taget en aften hvor vi er gået i seng. Allan vil give hende en sut og undrer sig over at jeg har givet hende meget creme på. Det har jeg ikke….damen har leget med en læbepomade i nattens mulm og mørke.

Den 23. december kom farmor og farfar. Jeg vil ikke komme med yderligere kommentarer til billedet, de implicerede ved godt hvad det betyder.

Vi hyggede os med at lave konfekt. Asta var rigtig god…..

…..men det var alligevel for fristende!!!

Vores smukkke og dyre juletræ, selv med studierabat.

Julemanden kom på besøg.Asta var ikke bange, men lige pludselig blev det for meget og hun ville op til far.

Så skulle der åbnes gaver.

Flere gaver….en babystol. Dukke fik også en flyverdragt og det betyder at vi har fået endnu et familiemedlem. Dukke er med overalt!!!

Et sminkebord, og så blev der føntørret og sminket.

En smuk ” sesse” med tiara og fingerring.

Anne kom på julevisit efter arbejde.

Det var en dejlig juleaften. Allan og jeg fik et rejsegavekort incl. barnepige af bedsteforældrene. Så nu skal vi have en romantisk weekend i det fjerne.

1. juledag var vi hos Mic og familie. Mens de ” voksne” snakkede bankede Daniel og Line lige et mini MGP sammen. Her kommer lige en fotoreportage.

Line synger første nummer. Asta spiller guitar og Daniel styrer lys, lyd og ikke mindst røgmaskine.

Daniel gav den også som solist og Asta slutter af med Lille Peter Edderkop.

” Hvor meget røg skal der til før Farmor(vores mormor) går ud af mit værelse???” tænker Daniel.

Det skal understreges at ingen led overlast under de kraftige røgdannelser.

2. jueldag tog vi lige et smut til vagtlægen. Ja, hvorfor ikke. Vi har jo nærmest været syge hele dette semester så det var den perfekte afslutning på året. Asta har astmatisk brokitis i en eller anden grad. Hun er meget dygtig til at tage medicin.

3. jueldag var vi hos Susanne og familie. Nytårsaften holdt vi med Nina og Rasmus. Vi fik super mad, det stod mændene for. Undtagen dessert, men det gør de næste år!!!! Ingen yderligere kommentarer.

Jeg håber, at det nye år bliver et godt år og knap så plaget af sygdom som det foregående.
En tanke til de der har været ofre for katastrofen i Asien.